Email, Spam og mobilnotifikationer
Husk at slå mobilnotifikationer til
Hej alle
I går aftes blev nogle af vores e-mailnotifikationer desværre blokeret, fordi den mailserver, vi sender fra, midlertidigt var kommet på Spamhaus’ blokeringsliste. Den er nu fjernet fra listen igen, men episoden viser, at e-mail ikke altid er den mest sikre måde at få besked på.
Derfor anbefaler vi, at I slår mobilnotifikationer til. Så får I besked direkte på telefonen, også når Ta’ med ikke er åbent.
Sådan gør du:
- Åbn Min profil.
- Vælg Notifikationer.
- Find Push-notifikationer.
- Sæt flueben ved Push på denne enhed.
- Tryk Tillad, når telefonen eller browseren spørger.
Push skal aktiveres separat på hver telefon, tablet eller computer, du vil modtage beskeder på.
På iPhone og iPad skal Ta’ med først føjes til hjemmeskærmen:
- Åbn Ta’ med i Safari.
- Tryk på Del — firkanten med pilen opad.
- Vælg Føj til hjemmeskærm, og tryk Tilføj.
- Åbn Ta’ med fra det nye ikon på hjemmeskærmen.
- Gå til Min profil → Notifikationer, slå Push på denne enhed til, og tryk Tillad.
På Android og computer kan du slå push til direkte i browseren:
- Åbn Ta’ med, og log ind.
- Gå til Min profil → Notifikationer.
- Slå Push på denne enhed til.
- Vælg Tillad, når browseren spørger.
Hvis notifikationer tidligere er blevet blokeret, skal de tillades under browserens indstillinger for Ta’ med. Den fulde vejledning findes også under Hjælp → Notifikationer.
Det er også en god idé at sikre, at e-mails fra Ta’ med ikke bliver sorteret som spam. Tilføj gerne support@ta-med.dk til dine kontakter eller som godkendt afsender/sikker afsender.
Hvis din arbejdsplads eller e-mailudbyder har et særskilt spamfilter, kan du eventuelt bede dem om at tillade e-mails fra domænet ta-med.dk.
Tak for jeres tålmodighed — og husk gerne at kontrollere, at både de notifikationstyper, I ønsker, og push på jeres aktuelle enhed er slået til.