Forum og diskussioner
Forum er til samtaler, der ikke hører til ét arrangement. Grupper og arrangementer bruger de samme diskussionsværktøjer i deres egen sammenhæng, så du skriver og henviser til tidligere indlæg på samme måde overalt.
Nummererede indlæg
Hvert indlæg har et permanent nummer. Skriv #7 for at henvise til indlæg 7; henvisningen bliver
ved med at være rigtig, selv om et andet indlæg fjernes. Holder du musen over #7, ser du, hvem der
skrev indlægget, og dets første linjer. Skriver du # alene, eller trykker du Henvis til… i
værktøjslinjen, viser fanen Indlæg de nyeste indlæg i diskussionen; skriv et tal eller navnet på
den, der skrev det, for at finde et ældre. Skriv @ og begyndelsen af et navn, eller tryk
Nævn et medlem i værktøjslinjen, og vælg et medlem for at nævne vedkommende. En omtale bruger medlemmets identitet i stedet for at kopiere profilnavnet,
så den stadig virker efter et navneskift og ikke gemmer navnet på en slettet profil.
Du kan redigere dit eget indlæg uden at ændre nummeret. Fjerner du det, står en neutral markering tilbage, så henvisninger ikke pludselig peger et andet sted hen. Billeder skal uploades gennem Ta' med — et eksternt billede kan ikke indlejres.
Henvis til et arrangement, en gruppe eller en diskussion
Skriv # og begyndelsen af en titel, eller tryk Henvis til… i værktøjslinjen, og vælg et
arrangement, en gruppe eller en diskussion. Øverst kan du vælge, om du leder efter det hele eller
kun én slags, indlæg i samme diskussion medregnet; ← og → skifter mellem dem. Du kan også indsætte adressen på et arrangement, en gruppe eller en diskussion her i
Ta' med, så bliver den til en henvisning. Et # med tal er stadig et indlæg i samme diskussion,
og et #ord, du ikke vælger noget til, forbliver almindelig tekst.
Henvisningen viser altid den titel, det har nu, og et arrangement viser også sin dato og om det er aflyst eller afholdt. Holder du musen over henvisningen, ser du det kort, du selv ville se i listen over arrangementer, grupper eller diskussioner. Hver læser ser kun det, vedkommende selv må se: For andre står der fx Et arrangement du ikke kan se, uden titel og uden link. Står der en lås ved et forslag, kan ikke alle, der læser med, se det. En henvisning giver ikke besked til nogen. Indhold i en hemmelig gruppe kan kun henvises til i gruppens egne diskussioner og i beskeder, hvor alle deltagere er med i gruppen.
Vis det første indlæg offentligt
Når du starter en diskussion i Forum — ikke i en gruppe — kan du slå Vis første indlæg offentligt til. Så får diskussionen en side, alle kan se, også uden at være medlem: overskriften, forsidebilledet og dit første indlæg. Det er en måde, folk kan finde Ta' med på.
Dit profilnavn står ikke på siden, et medlem du nævner, står kun som et medlem, og billeder i indlægget vises ikke — de er kun for medlemmer. Svarene er kun for medlemmer — medmindre fællesskabets administrator har gjort hele diskussionen offentlig, og den, der skrev et svar, selv har valgt at vise det (se nedenfor). Øverst i diskussionen står Offentlig side, så alle, der skriver med, kan se, at det første indlæg kan læses af alle.
Valget er dit, og det er slået fra, indtil du selv slår det til. Du kan slå det til og fra bagefter
under Rediger — slår du det fra, står der på siden, at diskussionen ikke længere er offentlig, og
medlemmer kan logge ind og læse den. Alle de offentlige diskussioner står på /d.
Fællesskabets administrator kan også spørge dig, om en diskussion, du har startet, må vises offentligt. Du får en mail og en notifikation med knappen Vis og svar, som viser siden, præcis som den vil se ud, med to knapper: Ja, vis den offentligt og Nej tak. Der sker kun noget, hvis du siger ja, og siger du nej, spørger vi ikke igen om den diskussion.
Hele diskussionen offentlig
Fællesskabets administrator kan gøre hele diskussionen offentlig, hvis det første indlæg allerede er det. Så står der Offentlig side: hele diskussionen øverst, men ingen svar bliver vist af sig selv: du bestemmer over dine egne indlæg. Sæt flueben ved Vis alle mine indlæg offentligt, så er alle dine svar i diskussionen med — også dem, du skriver senere — eller vis og skjul et enkelt indlæg med globussen ved indlægget. Indlæg, der vises offentligt, er mærket Offentlig. Dit navn vises aldrig, et medlem du nævner står kun som et medlem, og billeder vises ikke. Du kan altid slå det fra igen.
Administratoren kan også spørge dig, om dine indlæg i diskussionen må vises offentligt — én gang. Siger du ja, bliver Vis alle mine indlæg offentligt slået til.
Har du selv startet diskussionen, kan administratoren spørge dig om hele diskussionen i ét spørgsmål. Siger du ja, bliver dit første indlæg og dine svar vist, og de andre, der har skrevet, bliver spurgt hver for sig — deres indlæg vises kun, hvis de selv siger ja.
Følg og find samtalen
Når du deltager i en almindelig diskussion, følger du den, og nye indlæg kan nå dig efter dine
valg for notifikationer. Nævnt samler synlige indlæg, der nævner
dig eller henviser til et af dine indlæg. Søgning og #n-links kan springe direkte ind i en lang
diskussion.
Nogle steder kan du skrive anonymt. Andre medlemmer kan da ikke se forfatteren, men administratorer kan stadig af hensyn til sikkerhed, ejerskab og moderation. Private beskeder kan aldrig skrives anonymt.
Nye medlemmers indlæg kan vente på godkendelse. Bryder noget husreglerne, så brug indberetningshandlingen i stedet for at starte en offentlig konflikt om det.